mandag den 4. marts 2013

Citronsandkage

Når solen skinner på den første forårsdag, så bliver man jo nødt til at lave en lækker kage! Igen, igen faldt valget på noget med citron - skal og saft blandet i den nemmeste dej til den lækreste kage. Vupti, sådan blev citronsandkagen til.

Kagen smager dejligt i sig selv, men en citronglasur ville bestemt kun gøre den bedre. Citronen smager nemlig ikke så meget igennem, så hvis du gerne vil have en mere "sur" smag, så put eventuelt mere saft i - eller lav glasuren.

Grundopskriften på sandkagen er fra "God mad - let at lave".


Citronsandkage

1 form på 1½ liter

200 gram smør
200 gram sukker
½ vaniljestang
4 æg
Saft af ½ citron
Skal af 1 citron
200 gram mel

Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret. Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen til en luftigt masse. Kom citronskal og -saft ned i skålen. Rør æggene i ét ad gangen. Sigt melet ned i blandingen og vend det forsigtigt ind i dejen. Bag kagen ved 175 grader i 50-55 minutter på én af de nederste ribber i ovnen. Lad kagen køle af, inden du eventuelt kommer glasur på.

3 kommentarer:

  1. kage, kage, kage er det bedsteeeee!!!!!

    SvarSlet
  2. Hmmm...hvorfor er der ikke bagepulver i??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe, det er vist et spørgsmål til forfatterne bag "God mad - let at lave" ;-) Men hvis der bliver pisket tilstrækkelig luft ind i smør, sukker og vaniljesukker, så bliver kagen også luftig.

      Slet