mandag den 12. marts 2012

Citronkage med citronglasur

Det er ikke kun hindbær, som jeg har en svaghed overfor i bagværk - næh, citron kan såmænd også gøre tricket. Specielt når det balancerer lige på grænsen til at være for surt; det er bare guf. Og da jeg i weekenden havde nogle citroner til overs, så gav det jo rent faktisk sig selv.

Opskriften er fra Mad! (03/2011), og min eneste anke er, at saft fra én citron på ingen måde er nok til at røre en glasur. Men det løses jo ganske nemt med lidt kogende vand.



Citronkage med citronglasur

125 gram blødt smør
225 gram sukker
3 æg
200 gram hvedemel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
Skal fra 1 citron, usprøjtet
1 1/4 dl. mælk

Glasur
300 gram flormelis
Skal og saft fra 1 citron
Kogende vand

Pisk sukker, smør og æg sammen. Sigt mel, bagepulver og natron ned i blandingen. Tilsæt citronskal og mælk, pisk til dejen er ensartet. Hæld dejen ned i en springform bekædt med bagepapir og bag kagen ved 150 grader i cirka 60 minutter. Afkøl kagen.

Bland ingredienserne til glasuren og hæld den ud på den afkølede kage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar