torsdag den 1. marts 2012

Romkugler

Da jeg i sidste uge lavede indbagt hindbærsorbet, var der noget til overs af kagen i bunden. De rester gemte jeg, og de er nu lavet om til romkugler. Romkugler er noget af det nemmeste at lave, og hvis de får lov til at stå og trække lidt, smager de kun endnu bedre af det. Jeg havde kun havregryn til at rulle i, så de ligner lidt forvoksede havregrynskugler, men jeg kan forsikre jer, at det altså er romkugler.

Der er utallige af måder at lave dem på, men herunder kommer min version. Der er ikke angivet mål, da det kommer an på, hvor meget kage man har, og hvordan ens smagsløg gerne vil have det.


Romkugler

En rest chokoladekage
Rom
Hindbærmarmelade
Vaniljesukker
Nødder (blendede)
Kakaopulver

Krymmel til at rulle i.

Alle ingredienserne blandes sammen, og der rulles i det ønskede krymmel. Sæt romkuglerne på køl, så de kan stå og trække, inden de spises.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar