Og så lige med smør på, så bliver det næppe bedre...
Gulerodsbrød
1 stk.
2 gulerødder
25 gram gær
2½ dl. lunkent vand
2 spsk. olie
1 tsk. salt
1 æg
100 gram grahamsmel
Cirka 350 gram hvedemel
Mælk og solsikkekerner
Riv gulerødderne groft. Rør gæren ud i lunkent vand, tilsæt de revne gulerødder og de øvrige ingredienser. Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning et lunt sted i 1 time. Slå dejen ned og form den til et brød. Lad brødet efterhæve i 15 minutter. Pensl med mælk og drys med solsikkekerner. Bag i cirka 35 minutter ved 200 grader.
Pensl med mælk og drys med solsikkekerner. Bag i cirka 35 minutter ved 200 grader. hvor bliver æget af.
SvarSletDet hører under "øvrige ingredienser" længere oppe i opskriften :-)
SvarSletHvor lang tid kan brødet stå uden at blive tørt? Og er brødet godt svampet? På forhånd tak for svaret!
SvarSletHmm, et par dage vil jeg sige. Det bliver jo ikke tørt ligesom bagerbrød, men det bliver bare kedeligt. Til mig er brødet godt blødt, men du kan eventuelt tilsætte flere gulerødder, hvis du kan lide dit brød svampet :-)
SletRigtig god opskrift. Jeg bager det dog uden æg (da jeg bager det på arbejdet, hvor jeg ikke lige har æg), men til gengæld med lidt mere gulerod, hvor halvdelen er fintrevet. Det giver brødet lidt farve og gør brødet mere frisk.
SvarSlet