onsdag den 6. juni 2012

Chokoladeis

Ja, der var så lige en skriftlig eksamen, som kom i vejen - men der er blevet kokkeret i køkkenet, så der ligger en masse billeder og venter.

Da det stadig var varmt (for et par uger siden), var det jo også is-vejr. Og is smager nu engang bedst, når det er hjemmelavet. Jeg er en sucker for chokoladeis, så det blev selvfølgelig den variant, jeg valgte at lave.


Chokoladeis

2 pasteuriserede æggeblommer
2½ tsk. vaniljesukker
75 gram sukker
1 1/4 dl. mælk + 3 spsk (eventuelt fløde)
75 gram chokolade
1 tsk. kakaopulver

Æggeblommerne røres skummende med vaniljesukkeret. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt. Imens koges mælken op og hældes langsomt op i æggeblandingen under stadig piskning. Det hele kommer tilbage i gryden og opvarmes, mens du stadig pisker. Det skal blive tykt men ikke komme i kog. Tag gryden af varmen. Smelt chokoladen over vandbad sammen med 3 spsk. mælk (eller fløde). Rør kakaoen i og bland det sammen med æggeblandingen. Stil blandingen i køleskabet, så den kan køle af - mindst en halv time. Rør den derefter på ismaskinen og sæt den i fryseren - eller spis med det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar